Nyt fra vandværket

A conto opkrævning for 2025: Ved en fejl er der desværre kun opkrævet a conto svarende til et halvt år. Bestyrelsen vil derfor sørge for at den sidste halvdel bliver opkrævet i maj eller juni måned. Der vil blive sendt nye regninger ud med opkrævning af dette beløb. Bestyrelsen beklager ulejligheden.

Ordinær generalforsamliung 2025 holdes lørdag den 17. maj, kl. 10. Officiel indkaldelse kommer på hjemmesiden senere.

Husk at sikre udendørshaner og udebrusere, så I kan forebygge frostsprængninger.

Repræsentanter fra bestyrelsen har haft møde med Beredskab Helsingør, hvor vi har drøftet samarbejdet i forbindelse med krisesituationer. Vi arbejder på at kunne gennemføre en beredskabsøvelse primo 2025.

Aktuelt

Hårdheden af vandet fra Vandværket er 14 dH.

Velkommen til Kildekrog Vandværk

Kildekrog Vandværk er et andelsselskab (a.m.b.a.) med  875 andelshavere/forbrugere der forsynes med rent drikkevand.
Andelshaverne fordeler sig med ca 100 helårsboliger og 775 fritidshuse, hvoraf en del har status som helårsbolig. Der er ikke erhverv i vores område, men blandt de 100 helårsboliger er der 1 landbrug og 1 hestepension.
Værket har en indvindingstilladelse på 85.000 m³ vand årligt. Læs mere her.